Kolik og PURPLE-gråd: hvad er normalt, og hvordan du kommer igennem det

Kolik er, når en ellers rask baby græder meget, og der ikke er nogen tydelig årsag. NHS' side om kolik skriver, at dit barn kan have kolik, hvis det græder mere end 3 timer om dagen, 3 dage om ugen, i mindst 1 uge. Det begynder som regel, når en baby er et par uger gammel, og holder op omkring 3 til 4 måneder. Period of PURPLE Crying er en måde at beskrive den samme normale fase på, udviklet for at hjælpe forældre med at klare det og for at forebygge skader på babyer, der bliver rystet.

Lang gråd, der er svær at trøste, er udmattende, og det er ikke din skyld. Denne guide forklarer, hvad der er normalt, giver dig en plan for de sværeste timer og fortæller, hvilke tegn der betyder, at dit barn skal ses af en læge. Om trøst i hverdagen kan du læse i at trøste en grædende baby.

Hvad er kolik?

“Kolik” er en beskrivelse, ikke en diagnose af en bestemt sygdom. NHS skriver, at årsagen er ukendt. Under et grådanfald kan en baby med kolik:

• være meget svær at trøste
• knytte hænderne
• blive rød i ansigtet
• trække knæene op mod maven eller bøje ryggen bagover
• have en rumlende mave eller virke til at have luft i maven

Gråden er ofte kraftigst om eftermiddagen og aftenen. AAP's side om kolik skriver, at omkring hver femte baby får kolik, som regel mellem anden og fjerde uge. Royal Children's Hospital Melbourne (RCH) foretrækker at tale om “overdreven gråd” og skriver, at ordet kolik kan være uhensigtsmæssigt.

Før du konkluderer, at det er kolik, så bed din praktiserende læge eller sundhedsplejerske om at undersøge dit barn. NHS foreslår at udelukke andre årsager som sult, en ble med afføring, luft i maven, refluks og forstoppelse.

Hvad er Period of PURPLE Crying?

Period of PURPLE Crying er et program fra National Center on Shaken Baby Syndrome, der skal forebygge, at babyer bliver rystet. Centret beskriver det som evidensbaseret og tilgængeligt siden 2007. Det forklarer den gråd, der er normal i de første levemåneder, så forældre ved, hvad de kan forvente. Folderen fra Hull University Teaching Hospitals NHS forklarer bogstaverne sådan her:

Ordet “period” (periode) er der for at minde dig om, at denne fase går over. Centrets ofte stillede spørgsmål for forældre siger, at trøst virker noget af tiden, men at intet virker hele tiden, og at selv forældre, der gør alting “næsten perfekt”, stadig oplever disse grådanfald.

Hvornår begynder kolikken, hvornår topper den, og hvornår holder den op?

RCH's Community Paediatric Review beskriver grådanfald i denne fase, der i gennemsnit varer 35 til 40 minutter, nogle gange en til to timer eller mere, og som samler sig sidst på eftermiddagen og om aftenen. Kilderne angiver intervaller snarere end en fast slutdato, og alle babyer er forskellige.

Hvordan kan du trøste en baby med kolik?

NHS foreslår:

1. at holde om eller kramme dit barn, når det græder meget
2. at lade barnet sidde eller holde det oprejst under måltiderne og hjælpe det med at få luften op efter måltiderne (se bøvs og luft i maven)
3. at vugge barnet blidt over din skulder, i en vugge eller i en barnevogn
4. et varmt bad
5. blid hvid støj i baggrunden
6. at fortsætte med måltiderne som normalt

AAP nævner også at gå rundt med dit barn i en bæresele, jævn bevægelse og lyd, at tilbyde en sut, blide strøg på ryggen, mens barnet ligger på maven hen over dine knæ (og at lægge barnet over på ryggen i sengen, hvis det falder i søvn), og at svøbe barnet i et tyndt tæppe. Hull-folderen foreslår hud mod hud-kontakt, mindre og hyppigere måltider og ture med barnevognen. En struktureret metode som de 5 S'er giver dig en rækkefølge at følge.

Hvad med ændringer i kost og mælk?

NHS skriver, at ammende mødre ikke behøver at ændre deres kost. AAP foreslår, at nogle ammende mødre efter en snak med deres børnelæge kan prøve at udelade én fødevare ad gangen, for eksempel mælkeprodukter eller koffein, i omkring 2 uger. AAP skriver også, at under 5% af kolikgråd skyldes fødevareoverfølsomhed. Tal med din praktiserende læge eller sundhedsplejerske, før du ændrer din kost eller dit barns modermælkserstatning.

Hvilke midler mod kolik hjælper ikke?

• Kolikdråber, urtetilskud og probiotika. NHS skriver, at de ikke anbefales, fordi der ikke er belæg for, at de hjælper. RCH bemærker, at én probiotisk stamme, Lactobacillus reuteri DSM17938, måske kan hjælpe nogle udelukkende ammede babyer, men den får ikke gråden til at stoppe helt, og undersøgelser tyder på, at den ikke gør nogen forskel for babyer, der får modermælkserstatning.
• Medicin. RCH skriver, at medicin som regel ikke anbefales mod overdreven gråd og kun bør gives efter råd fra en læge eller sygeplejerske.
• Manipulation af rygsøjlen og kranieosteopati. NHS skriver, at der er ringe belæg for, at det virker, og at det kan skade dit barn.
• Andre kolikprodukter. RCH skriver, at der for mange af dem ikke er belæg for nogen gavn, og at nogle kan være skadelige.

Vores guide til midler mod kolik ser nærmere på bestemte produkter.

Hvad er en god plan til at klare kolik?

Når du har en plan, inden aftenen begynder, bliver de svære timer lettere.

1. Udeluk det mest oplagte. Giv et måltid, få luften op, skift bleen, og tjek, at dit barn ikke har det for varmt eller for koldt.
2. Vælg en eller to måder at trøste på, og giv hver af dem et par minutter, før du skifter.
3. Del byrden. Skift jer til at tage vagter med en partner eller en anden støtteperson, så I hver især får noget uforstyrret hvile (se støtte fra partneren).
4. Kend din grænse. Hvis du føler dig anspændt, vred eller panisk, er det i orden at lægge dit barn ned på ryggen i sin seng, lukke døren og gå fra i et par minutter. NHS foreslår en tidsgrænse, for eksempel 10 minutter, før du går tilbage.
5. Kig til dit barn, mens du holder pause. National Center on Shaken Baby Syndrome foreslår, at du kigger til barnet cirka hvert 10. til 15. minut.
6. Ryst aldrig en baby. RCH skriver, at det at ryste et barn kan give hjerneskade og livslang funktionsnedsættelse.

RCH foreslår også, at du skærer ned på andre krav, hvor du kan, for eksempel med færdigretter, og at du beder familie og venner om praktisk hjælp.

Hvornår er gråd mere end kolik?

Stol på din mavefornemmelse. Kolik er en diagnose for en baby, der ellers har det godt.

Ring til det lokale alarmnummer nu, hvis dit barn:

• har en svag eller skinger gråd, eller en gråd, der ikke lyder som barnets normale gråd (NHS)
• er slapt, ikke reagerer eller ikke vågner så let som normalt
• har svært ved at trække vejret eller har blå, grå, bleg eller plettet hud, læber eller tunge
• har et krampeanfald eller et udslæt, der ikke forsvinder, når du trykker på det
• er under 3 måneder og har en temperatur på 38°C (100.4°F) eller derover, som NHS' guide om akut hjælp nævner blandt grundene til at ringe efter en ambulance
• har en fontanel, der buler ud
• ikke har haft en våd ble i de seneste 8 timer
• kaster grønt eller gult op, hvilket ifølge Sydney Children's Hospitals Network kan betyde, at tarmen er snoet eller blokeret, og kræver en ambulance eller den nærmeste akutmodtagelse
• kaster blod op, som NHS' guide om opkastning nævner blandt grundene til at ringe efter en ambulance eller tage på skadestuen

Få en akut tid samme dag (praktiserende læge, en lokal telefonisk sundhedsrådgivning eller lægevagt), hvis dit barn:

• nægter at tage sine måltider eller har tegn på væskemangel, for eksempel færre våde bleer end normalt
• har kaskadeopkastninger
• har blod i afføringen
• har en hævet eller øm mave
• ikke holder op med at græde og virker meget oprevet

Listen for samme dag følger NHS' side om refluks, som nævner disse som akutte. NHS-siden nævner også grønt eller gult opkast og opkast med blod på samme liste, men denne guide følger de strengere akutråd ovenfor. Hvis dit barn også virker meget sygt, så ring til det lokale alarmnummer.

Tal snart med din praktiserende læge eller sundhedsplejerske, hvis:

• du er bekymret for gråden, eller intet ser ud til at hjælpe
• dit barn ikke vokser eller tager på som forventet
• gråden stadig er intens efter 4 måneder
• du har svært ved at klare det

Hvor kan forældre få støtte?

Kolik kan slide på enhver. Kontakt din læge eller en lokal sundhedsplejerske for at få råd og et lyttende øre. Hvis du ofte føler dig nedtrykt, angst eller ikke som dig selv, så tal med din praktiserende læge eller ring til et lokalt tilbud om psykisk sundhed omkring graviditet og fødsel (se humør efter fødslen). RCH skriver, at hvis du er bange for, at du kan komme til at skade dig selv eller dit barn, og ikke kan holde jer begge i sikkerhed, så læg dit barn et sikkert sted og ring til det lokale alarmnummer eller til en lokal krisetelefon.

En enkel dagbog over, hvornår gråden begynder og holder op, måltider og hvad der hjalp, kan vise, om gråden samler sig om aftenen, og giver din praktiserende læge eller sundhedsplejerske et klart billede.