De fleste midler mod kolik på apotekets hylder har kun lidt eller ingen god evidens for, at de mindsker gråd, og nogle få indebærer reelle risici. NHS siger, at kolikdråber og urtetilskud eller probiotiske tilskud ikke anbefales, fordi der ikke er evidens for, at de hjælper. Den vigtigste undtagelse er én probiotisk stamme, Lactobacillus reuteri DSM 17938, som har hjulpet ammede børn i forsøg, men ikke børn, der får modermælkserstatning. Kolik bliver som regel bedre af sig selv omkring 3 til 4 måneder, så de mest nyttige skridt er at udelukke sygdom sammen med din praktiserende læge eller sundhedsplejerske, finde den trøst, der virker for dit barn, og få støtte til dig selv.
NHS beskriver kolik som et barn, der græder mere end 3 timer om dagen, 3 dage om ugen, i mindst 1 uge, men ellers er raskt. Læs om, hvad der er normalt, og hvordan du klarer selve gråden, i kolik og PURPLE-gråd.
Hvilke midler mod kolik har evidens bag sig?
| Middel | Hvad evidensen siger | Om sikkerhed |
|---|---|---|
| Gripe water | Ingen evidens for, at det hjælper | RCH: muligvis skadeligt; ikke reguleret som lægemiddel |
| Simethicon-dråber | Cochrane: ingen evidens for, at det hjælper | RCH: muligvis skadeligt |
| Probiotikummet L. reuteri | Hjalp ammede børn i forsøg | Ikke påvist hos børn, der får modermælkserstatning |
| Laktasedråber | For få data til at vurdere | Ingen skader rapporteret i forsøg |
| Skift af modermælkserstatning | Uensartet; hjælper sjældent | Skift kun i samråd med din praktiserende læge |
| Ændret kost under amning | Evidens af meget lav kvalitet | Ændr kun efter rådgivning |
| Kiropraktik, osteopati | Studierne er for præget af bias til at vurdere | NHS og RCH advarer om skade |
| Urtete og urteblandinger | Evidens af lav kvalitet | RCH: muligvis skadeligt |
| Babymassage | Nogle børn synes, det er beroligende | Ikke når barnet allerede græder heftigt |
Royal Children's Hospital Melbournes faktaark til forældre opsummerer det: Mange produkter hævder at mindske kolik, men der er ofte ingen evidens for, at de hjælper, og nogle kan være skadelige. Det siger, at medicin normalt ikke anbefales mod overdreven gråd, fordi det kan skjule sygdom, forstyrre måltiderne eller gøre dit barn for søvnigt.
Før du prøver noget, råder AAP dig til at tjekke med dit barns læge, at gråden ikke skyldes et medicinsk problem.
Er gripe water sikkert, og virker det?
Gripe water er en væske, der sælges for at lindre luft i maven og kolik. Ingredienserne varierer fra mærke til mærke. Cleveland Clinic påpeger, at det tidligere indeholdt sukker og alkohol, og at moderne versioner ofte indeholder fennikel, ingefær og natriumbicarbonat.
- Evidens: Better Health Channel siger, at der ikke er evidens for, at det kan bedre kolik, og at det kun bør bruges, efter at man har talt med en læge.
- Sikkerhed: RCH Melbournes kliniske retningslinje angiver urteblandinger mod kolik som gripe water som “ikke effektive, muligvis skadelige”. Cleveland Clinic påpeger, at gripe water ikke er reguleret som et lægemiddel i USA, så man kan ikke være sikker på kvaliteten, og beskriver tilbagekaldelser på grund af forurening.
Hvis du overvejer det, så tjek etiketten for alkohol, sukker og urteingredienser, og spørg på apoteket. Giv ikke noget middel i stedet for et måltid.
Virker kolikdråber som simethicon?
Simethicon (i Storbritannien stavet simeticone) er det aktive stof i mange dråber mod kolik og luft i maven. En Cochrane-gennemgang fra 2016 af Biagioli og kolleger så på 18 forsøg med smertelindrende midler, der omfattede 1.014 børn. Den fandt ingen forskel mellem simethicon og placebo i grædetid eller i, hvor mange børn der fik det bedre, og konkluderede, at der ikke var evidens, der støtter brugen af det mod kolik.
RCH Melbournes retningslinje kalder simethicon “ikke effektivt, muligvis skadeligt”, og NHS siger, at kolikdråber ikke anbefales. Den samme Cochrane-gennemgang fandt evidens af lav kvalitet for urtemidler og sukkervand og konkluderede, at disse, sammen med receptpligtige krampeløsende lægemidler, ikke kan anbefales til børn med kolik. RCH advarer om, at ét krampeløsende lægemiddel, dicyclomin, indebærer en risiko for betydelig skade.
Hjælper probiotika mod kolik?
Det er her, evidensen er stærkest, men det afhænger af, hvordan dit barn får mælk.
Ammede børn. En metaanalyse fra 2018 af Sung og kolleger samlede rådata fra 4 dobbeltblindede forsøg med L. reuteri DSM 17938, der omfattede 345 børn med kolik. Samlet set græd og klynkede de børn, der fik probiotikummet, omkring 25 minutter mindre om dagen end dem, der fik placebo, efter 21 dage, og de havde næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at få det bedre. Effekten var stor hos ammede børn.
Børn, der får modermælkserstatning. Den samme analyse fandt ingen signifikant effekt og sagde, at der ikke var nok data til at drage konklusioner. RCH Melbourne siger, at studier tyder på, at probiotika ikke gør nogen forskel for overdreven gråd hos børn, der får modermælkserstatning, og Better Health Channel siger, at modermælkserstatning tilsat probiotika ikke ser ud til at gøre den store forskel.
En metaanalyse fra 2026 af Bianchi og kolleger af 11 forsøg med 555 børn med kolik fandt også, at stammen forbedrede responsen og mindskede gråden uden sikkerhedsproblemer, men efterlyste bedre forsøg.
Kilderne er ikke enige om, hvad man skal stille op med det. RCH's retningslinje beskriver ny evidens for udelukkende ammede børn under 3 måneder og nævner L. reuteri DSM 17938 som den eneste stamme, der er vist at virke, mens forældrearket siger, at den måske kan hjælpe, men ikke fjerner gråden helt. NHS anbefaler ikke probiotiske tilskud mod kolik. RCH siger, at ingen anden stamme har vist sig at virke, så tjek den præcise stamme, og spørg først din praktiserende læge eller på apoteket.
Skal jeg skifte modermælkserstatning, bruge laktasedråber eller ændre min kost?
Skift af modermælkserstatning. En Cochrane-gennemgang fra 2018 af kostændringer omfattede 15 små forsøg med 1.121 børn i alderen 2 til 16 uger. Alle havde høj risiko for bias, fordelene ved hydrolyserede modermælkserstatninger var uensartede, og forfatterne kunne ikke anbefale nogen kostændring. AAP foreslår, at du spørger din læge om en hydrolyseret modermælkserstatning, men siger, at fødevareoverfølsomhed er årsag til under 5 % af gråden ved kolik. RCH Melbourne siger, at skift af modermælkserstatning eller kost sjældent mindsker uroen, medmindre der er mistanke om en ikke-IgE-medieret fødevareallergi (som komælksallergi), og at skift af flaske og sut som regel ikke virker.
Laktasedråber. Den samme Cochrane-gennemgang fandt 3 forsøg med laktaseenzym med 138 børn, men ingen af dem rapporterede data, der kunne analyseres. Der blev ikke rapporteret bivirkninger.
Din kost, hvis du ammer. Kilderne er uenige her:
- NHS siger, at du ikke behøver at ændre din kost
- AAP siger, at nogle forældre kan overveje at droppe mejeriprodukter, koffein, løg, kål eller andre fødevarer, efter at de har talt med deres læge, ændre én ting ad gangen og give det omkring 2 uger for at se en forskel
- Better Health Channel siger, at kostændringer kun har dokumenteret effekt ved laktoseintolerans eller komælksallergi, og foreslår at skære ned på koffein
- Cochrane-gennemgangen fandt ét lille studie, hvor en kost med få allergener hjalp, men vurderede al evidensen som værende af meget lav kvalitet
Tal med din praktiserende læge, sundhedsplejerske eller en ammerådgivning eller en ammekonsulent (IBCLC), før du dropper fødevarer, så du stadig selv spiser godt.
Er kiropraktik, osteopati, massage eller urtete værd at prøve?
Kiropraktik og kraniel osteopati
NHS siger, at du ikke skal prøve manipulation af rygsøjlen eller kraniel osteopati, fordi der er kun lidt evidens for, at det virker, og det kan skade dit barn. RCH Melbournes retningslinje siger, at manipulation af rygsøjlen er “ikke effektivt, risiko for betydelig skade”.
En Cochrane-gennemgang fra 2012 af Dobson og kolleger fandt 6 forsøg med 325 børn. Forældre til behandlede børn rapporterede mindre gråd, men når analysen blev begrænset til forsøg, hvor forældrene ikke vidste, om deres barn var blevet behandlet, var forskellen ikke længere signifikant. Forfatterne sagde, at der ikke var nok data til at drage konklusioner om sikkerhed.
Babymassage
RCH Melbourne nævner massage blandt idéerne til at hjælpe barnet til ro, og AAP foreslår at prøve massagestrøg mod kolik. Better Health Channel påpeger, at bad og blid massage får nogle børn til at slappe af, men ofte ikke hjælper, når et barn allerede græder. Prøv det, når dit barn er roligt – se babymassage.
Urtete og urteblandinger
Cochrane-gennemgangen fra 2016 fandt kun evidens af lav kvalitet for urtemidler og konkluderede, at de ikke kan anbefales, og RCH kalder urteblandinger mod kolik muligvis skadelige. Giv ikke te i stedet for mælkemåltider – se vand til babyer for råd om drikke i de første måneder.
Hvad hjælper mod kolik uden at købe noget?
NHS, AAP og RCH foreslår alle enkel trøst først:
- hold om og kæl for dit barn, eller bær det tæt ind til dig i en bæresele
- hold dit barn oprejst under måltiderne, og få det til at bøvse bagefter
- vug det blidt, eller tag det med på en gåtur i barnevognen
- prøv et varmt bad eller blid baggrundslyd
- tilbyd en sut eller brystet, så barnet kan sutte for trøst
- fortsæt med måltiderne som normalt
Ingen enkelt teknik virker hver gang. Mange forældre skifter mellem nogle få. Guiderne trøst et grædende barn, bøvs og luft i maven og hvid støj har flere detaljer.
Pas også på dig selv. Både AAP og RCH siger, at man aldrig må ryste et barn, fordi rystelser kan give hjerneskade, blindhed eller død. Hvis du føler dig overvældet, så læg dit barn på ryggen i tremmesengen, og gå væk i et par minutter. Hvis du er bekymret for, at du kan komme til at gøre dit barn fortræd, så læg det et sikkert sted, og ring til en lokal krisetelefon eller det lokale alarmnummer. din læge eller en lokal sundhedsplejerske kan hjælpe dig med at klare de lange dage.
Hvornår er gråd ikke kolik?
Kolik diagnosticeres kun hos et barn, der ellers har det godt. Søg hjælp, hvis noget af dette sker.
Ring til det lokale alarmnummer nu, hvis dit barn:
- har en svag, skinger eller vedvarende gråd eller en gråd, der ikke lyder som barnets normale gråd
- har svært ved at trække vejret eller har blå, grå, bleg eller plettet hud, læber eller tunge
- er slapt, svært at vække eller får krampeanfald
- har en temperatur på 38°C (100.4°F) eller derover og er under 3 måneder gammelt
- har udslæt, der ikke forsvinder ved tryk, eller en udbulende fontanelle
- har grønt eller gult opkast eller rødt, sort eller brunt opkast
- ikke har haft en våd ble i 12 timer
Tegnene kommer fra NHS' liste over akutte tegn. Sydney Children's Hospitals Network siger, at grønt opkast som regel er tegn på en snoet eller blokeret tarm, hvilket er en medicinsk nødsituation, og at børn kan se raske ud, mens tarmen tager skade.
Gå til læge i dag, hvis dit barn ikke spiser eller spiser meget mindre, har færre våde bleer, bliver ved med at kaste op, har en hævet mave eller blod i afføringen, eller hvis gråden begyndte pludseligt og er anderledes end normalt. RCH Melbourne nævner pludselig irritabilitet og vedvarende gråd som et faresignal og siger, at du skal tage på hospitalet, hvis du ikke kan få dit barn til at falde til ro og tror, at barnet er sygt.
Kontakt snart din praktiserende læge eller sundhedsplejerske, hvis kolik-symptomerne fortsætter efter 4 måneder, dit barn ikke tager på i vægt som forventet, eller du har svært ved at klare det, som NHS foreslår.
En enkel dagbog over grædetider, måltider, bleer og alt det, du har prøvet, kan hjælpe din læge eller sundhedsplejerske med at se mønsteret.



